fredag den 31. juli 2015

Storvildtjæger

Luna fælder i stor stil og det ses allesteder trods daglig tur under børsten.

Storvildtjæger med støvsuger er jeg, når der skal sættes ind mod
de store Nullefanter og listige Hybelkaniner.

Lige for tiden, er støvsugning og jeg ikke gode venner,
men alt kan lade sig gøre, når bare der tages pauser undervejs.

Her er en af de listige Hybelkaniner kravlet ind under brændeoven.


Utroligt, så meget uld og hår der kan falde af den lille hund, trods børstning.

Underulden der børstes af, gemmer jeg til garn,
men der fyldes alligevel flere støvsugeposer, når der skiftes underuld.

Alle ønskes en rigtig dejlig weekend.

torsdag den 30. juli 2015

Siden sidst

Der sker ikke det helt store, her i Tullehuset.
Alt foregår i slowmotion, med baby steps og nogen gange baglæns,
men kamplysten er kommet tilbage.

Ren psykisk tog jeg desværre en mega nedtur,
men det sker. Heldigvis ikke ret tit, men denne sommer kom den så altså bare
og det tog mig ca 2 mdr., før jeg blev klar til at stritte imod.

Inaktivitet i så lang tid, er på ingen måde sundt,
når hele bevægelses-tøjet i forvejen er ramt, men også her,
er jeg nu igen klar til at stritte imod.

Håndarbejde?

Nogle veste til børnebørnene Hjalte og Nohr er strikket og afleveret.
Bedstemor her var alt for langsom. Fik ingen billeder,
da de blev prøvet, derfor får i billeder fra inspirationskilden.
En strikkebog.


Jeg synes nu disse undertrøjer, er for tykke.
Derfor kalder jeg dem veste og de passer bare så fint.
Jeg har strikket mine i ensfarve. Råhvid til Hjalte og blå til Nohr.
Klar er de nu, til overgangsvejr i efteråret.

Meget enkel og nem opskrift at gå til. Bestemt ikke sidste gang jeg bruger den.

Luna og jeg er igen begyndt på små, små ture i skovene,
men al bevægelse foregår under stor smerte.

Derfor har jeg nu bestil mig en ny følgesvend.
En stok med sæde.
Oldes stok gør det godt, men kan ikke hjælpe mig,
når pludseligt behov for hvile opstår undervejs.
Det håber jeg denne kan hjælpe mig med.


Den vildtvoksende græsplæne, som jeg tidligere har nævnt,
håber jeg på at kunne få en smule styr på med enhånds-leen,
som også er på vej hertil. Jeg kan ikke løfte en trimmer,
derfor blev det denne lille le, jeg nu vil vise min tillid .



De to sidste billeder, har jeg lånt på nettet, fra forhandlerne,
hvor tingene er bestilt.

Sidst, men ikke mindst, har jeg valgt at smide cigaretterne.
Pyhh, ikke så nemt.
Har røget meget siden jeg var 13-14 år.

Indtil nu, har jeg været uden cigaretter i 4 uger.
Uden hjælp, kunne jeg ikke. Derfor har jeg nu valgt at blive damper :)
El-cigaret som støtte, hvis trangen bliver alt, alt for stor.

Det var lidt om, hvad der tulles med lige nu
og jeg håber snart, at der vil komme lidt mere aktivetet fra min side
på blogfronten. Skimmer med hos jer andre, men får ikke altid kommenteret.

Hav en skøn dag.

mandag den 27. juli 2015

Flere gaver

Jeg bliver forkælet i denne tid.

Besøgte børnebørnene igår. 
De skulle have deres fødselsdagsgaver ( 1 år og 3 år )
og Hjalte havde gave til bedstemor,
som han selv havde købt.

En ting til bedstemor, havde det lydt fra hans forældre,
men det havde vist været for sjovt og det får jeg nu glæde af.

Tingene er indkøbt på en af deres ferieture.

 Morgenlys var der ikke meget af, da jeg tog disse billeder.
Beklager den ringe kvalitet.

Strandskaller har han samlet selv og synes jeg skulle have dem.

Hjalte har stor, stor giver-glæde og det glæder mig bare SÅ meget,
at han kan det. Fokus var ikke kun på det han fik, men i høj grad på det han gav.


Hav en dejlig dag


søndag den 26. juli 2015

Banke, banke på

Det bankede på min dør igår.

Ihh, et bud med en stor buket blomster.

Det sker ikke for mig og jeg begyndte straks at overbevise manden om,
at han måtte være gået forkert, men nej.... det var til mig.

Tusind tak kære Pia, for den helt utrolig smukke buket
og varmende hilsen.
STOR tak for samtalen/opkald.
Det er guld værd, at tale med en, som hører hvad der siges.
Du er bare en engel.




Miri.... stor, stor tak til dig, for det søde kort
og hjemmelavede uro du sendte mig.
Billederne jeg tog, blev desværre ikke gode = ubrugelige,
men din uro hænger nu i min stue, hvor jeg kan se den hver dag.

Tak, skal du også have for dine hjertevarme og
meget indsigtsfulde mails.
TAK

Tingene går ikke helt, som jeg gerne vil.
Igen ramt af sygdom
og det ses nu tydeligt i min have.

Om energien/kræfterne vender tilbage, kan jeg kun håbe på,
så jeg kan få en smule orden på det hele
og den daglige dårlige samvittighed overfor Luna, kan få ro på.

Her ses Luna i det græs, der engang var min plæne.
Uha, uha, det er højt og vildt.



Hav en fin Søndag og dejlig ny uge

tirsdag den 14. juli 2015

Vinder af give away er

Meget forsinket med udtrækningen af vinderen er jeg.
Undskylder og håber det går alligevel..

Der var i alt 10 deltagere med og modtager af strikkebogen
er blevet fundet ved hjælp af random.org

Mange tak for jeres deltagelse og modtageren er blev deltager med lod nr 3


Tillykke til Truemose.
Truemose har ikke nogen aktiv blog jeg kan henvise til, 
men tillykke med bogen og tak for din tilstedeværelse på min blog.

Vil du sende mig fulde navn og adresse via mail:
mosekonen1958@gmail.com

Og du vil modtage strikkebogen, når det er mig muligt.

Lille ekstra hilsen:
Søde Viola.
Tusind tak for postkortet. 
Det lunede i en svær tid for undertegnede.


Mange hilsner fra Tullehuset med ønsket om en smuk dag