onsdag den 17. juni 2015

Give away

Vinderen er udtrukket.
Ved et uheld, er jeg kommet til at købe 2 af samme strikkebog.

Istedet for at bytte, vil jeg nu give en af mine faste læsere
muligheden for at modtage bogen Vendestrik,
som indeholder mønstre på strik til børn og voksne i vendestrik.

Modtager findes d. 2 juli.


Bloggen har 1 års mærkedag d. 2 juli og 
barnebarnet Hjalte bliver 3 år samme dag.

For at deltage, skal i blot skrive en kommentar herunder, være fast læser af bloggen
og jeg vil finde en modtager blandt dem der smider en kommentar herunder.




Hav en dejlig dag.

mandag den 8. juni 2015

1500 meter garn

Der har været lidt stille i en rum tid fra min side.
Derfor vil jeg gerne starte med at sige TAK til alle jer,
som har besøgt og kommenteret på siden her.
Har desværre ikke fået jer svaret pga lidt forskellige årsager.

Vil gøre mit bedste for at vende tilbage og igen gå på besøg
rundt i blogverden.

Rokken er....for mig.... en rigtig god ven i visse perioder
og den har givet mig mange gode timers samarbejde den seneste tid.


Godt 1500 meter tyndt, lækkert og 
meget blødt håndspundet garn er det blevet til.
Glæder mig til at strikke i det.


1. og 2. fed er angora uld med Gotlænder/texel råuld ( uvasket)
3. fed er hundeuld og ren merino uld. ( købte spindefibre )

De 500 meter er givet videre til hende, som gav mig en pose hundeuld,
som hun havde samlet fra sin Grønlandske slædehund.


Spundet sammen med ren merino, hvor der også blev leget lidt med farver
i et af fedene, som det ene fed yderst til højre. Det andet blev helt hvidt.

Når jeg sidder og karter forkellige uldtyper sammen,
(især hundeuld og angora oplever jeg som nogle genstridige samarbejdspartnere)
kommer der altid et tidspunkt, hvor jeg spørger mig selv,
hvorfor pokker bruge så meget tid på det, 
men når jeg ser og mærker det færdige resultat, gør det ikke noget,
at der er brugt mange, mange timer på det.
Jeg er klar til at prøve kræfter med et nyt hold uld :)))

Må heller ikke glemme, at jeg nyder det fuldt ud, når rokken snurrer
og alt karteriet er overstået.
Det giver en helt utrolig sindsro at *rokke* og mange kærlige tanker,
er spundet ind i de tråde, når jeg undervejs tænker på, hvad garnet evt skal bruges til.

Herover har jeg leget lidt med regnbuefarvning med lanasyn i ovn,
på et fed håndspundet garn af Angora og Gotlænder/texel.

Havde nogle rester farver til at stå og resultatet havde jeg mine tvivl om,
da farverne var faktisk for gamle, men jeg er fint tilfreds med resultatet.
Farverne er en anelse mørkere end det ses på billedet.
Garnet vil feks gøre sig godt som små striber i et strikketøj.


Lidt strik bliver det også til.
Et par puls/håndledsvarmere i håndspundet garn af :
Angora og Gotlænder/texel + ukendt fiber.
Ukendt, fordi det var en 10 grams prøve, som fulgte med et køb
på et tidspunkt. Kartet ind i ulden hist og pist.
Giver sjovt spil og jeg er ret sikker på, at ingen møder lign garn :)

Det er spundet så tyndt, at jeg måtte have en følgetråd af ren angora med,
for at kunne strikke på pinde nr 3 1/2

Ud af de ca 45 gram, bliver der til 2 hold pulsvarmere.
Lækkert at have dem klar,
til fremtidige gaver, når behov opstår.

Hav en rigtig dejlig dag.