torsdag den 4. september 2014

At give, bil fyldt med sankekurve og glædesbobler

De sidste mange uger har naturen været og er stadig,
meget, meget gavmild og givende.

Det gør, at jeg også kan give noget ud til andre.

Glæden ved at give, er mega stor hos mig.
Det gør mig bare SÅ glad og fylder mig op med glædesbobler, 
når jeg kan glæde/dele med andre.
At dele og kunne give uden at hæfte forventninger i måsen af denne handing,
 om at få noget retur.

Indrømmer gerne, at penge ikke er dem jeg har flest af.

Derfor er det dobbelt så dejligt, at jeg i denne tid, kan give videre af de ting jeg
de sidste mange uger har fremstillet af naturens gaver eller bare dele
mine små bitte små erfaringer om sankning af svampe.

Især når det modtages med tydeligt udvist glæde og overraskelse.
Derimod giver det mig røde knopper, hvis det betragtes som en selvfølge.

Jeg er stadig ikke helt færdig med at samle i naturen.
Vil gerne lave mere saft.
Ren hyldebærsaft bliver næste projekt, før jeg tømmer bilen
for kurve og bøtter.

*SS*, og så er der selvfølgelig svampene.
Dem er jeg heller ikke helt færdig med at samle.
De brunstokkede rørsvampe popper op af jorden nu.
De smager skønt.
Så er der selvfølgelig pigsvampene og tragtkantarellerne,
som jeg holder meget af. Dem håber jeg også på at finde nogen af.

Turene i skovene har, udover mange bær, svampe osv,
givet mig herlige møder med andre mennesker.
Vi smiler til hinanden og en lille fælleskabs-følelse opstår
omkring kærligheden til den Danske natur.
Nogen gange giver det samtaler. 
Skønne samtaler med mennesker i alle aldre.
&
Det allerbedste ved de ture i skovene er,
at Luna nu har affundet sig med sin *skæbne* som samlever med en sanker.

Hun kan nu dækkes af. Slipper for at blive bundet, men ligge pænt og vente
eller bare trisse rundt med linen efter sig i min nærhed.
Jeg er bare så glad for, at vi er nået dertil og begge kan nyde disse ture.


Stødte på havtorn igår, men har besluttet,
at de få bær der sad på den busk, skal have lov til at blive siddende.

Hav en skøn dag i dette pragtfulde sensommervejr.


3 kommentarer:

  1. Hvor er dejligt at du ikke længere behøver, at binde Luna, det må have været ret stressende, for jer begge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en kæmpe befrielse og min dårlige samvittighed er lettet for en tung sten.
      Havde det skidt med at binde hende, men var også kommet dertil, at hun måtte lære at være med

      Slet
  2. Jeg tænker at det at du ligger det stor arbejde i det ting du giver væk, betyder tusind gange mere, end penge værdien af det. Der er ikke noget bedre end at få gaver som folk har lagt tid, tanker og kærlighed i.
    I forhold til Luna, viser det jo, at øvelse og vedholdenhed er vejen frem. Dejligt at det er lykkes for jer :)

    SvarSlet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet