tirsdag den 5. august 2014

Uld, natur og sundt slik

Her i hytten vil strikketøjet ikke rigtigt glide.
Har ellers fundet den skønneste lille trøje i et gammelt strikkehæfte,
som jeg er gået igang med....eller rettere, forsøge på at strikke,
men min ringe koncentrationsevne gør,
at jeg nu er igang med 6. forsøg.

Om det vil lykkes, må tiden vise.

Der er blevet spundet mere garn.
Et par gode fed med pæn lang løbelængde
og den ene portion er blevet regnbuefarvet
i ovnen med Lanasynfarver.
Havde nogle rester af farver til at stå,
som trængte til at blive brugt og resultatet er jeg pænt tilfreds med.

Garnet er vist noget af det tyndeste jeg har spundet til dags dato
og lækkert er det sørme også blevet.

Ulden fik jeg for noget tid siden. Det var i en ringe forfatning,
men med tålmodighed og kærlighed til uld, så går det alligevel godt.



Igår var Luna og jeg på tur med sankekurven ude ved Søby.

Der blev plukket :
Vilde brombær, hyben, Mirabeller og Rønnebær.

Jeg ville prøve at lave Frugt læder
og her ses resultatet af de vilde brombær,
som jeg kogte sammen med nogle donut ferskener, 1 banan og et par daler.


  Ganske umuligt at skære i med en kniv, men en saks klarer det som en mis
og ja, jeg lod de små kerne blive i med vilje. Alt skal bruges.
Især når jeg lignede en, som havde været oppe og slås med en kat, for at få fat i de vilde brombær
 Brombær frugtlæder klippet i mindre strimler,  rullet ind i madpapir
og lukket med et lille stykke tape ( En anden gang vil jeg nok lukke med farvet tape )

Nu står de små lækker bidder i et lufttæt glas i køleskabet og
der skulle de kunne holde sig læææænge, har jeg kunnet google mig frem til.

En anden frugtlæder jeg har lavet af :
Hyben, Rønnebær, Mirabeller, æbler fra haven og
2 bananer, måtte sødes ekstra med et par skefulde sukker, for den var godt nok sur.

Jeg kan ikke vise billede af den, da den står og tørrer stadig.

En 3. frugtlæder står i ovnen til voksne, tror jeg det bliver:

Lavet af æbler, jordbærrabarber, bolsje rødbeder fra haven, masser af ingefær, 
saften fra en lime, 12 dadler og 2 spsk jordbærsirup med chili.

Den sidste er jeg spændt på.

Selvfølgelig kan det ikke betale sig at lave den slags.
Et stort strømforbrug, men det er altså bare SÅ sjovt
og jeg er meget spændt på, om Hjalte kan li' bedste's sunde slik,
for de skal have Brombær læderet, hvis de kan li det.

Hav en skøn aften og tusind tak for alle jeres søde kommentarer til
forrige indlæg om Hjaltes lillebror og regndansen :)))

11 kommentarer:

  1. Det lyder spændende. Frugtlæder. Det har jeg godt nok aldrig hørt om. :-)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha ha.... Det smager godt Pia og jeg skal nok gemme noget og tage med til Ballebæksgård. Tror også jeg ager derud imorgen igen, da alle de blåbær jeg så derude lokker gevaldigt.
      Knus

      Slet
  2. Spændende projekter du har gang i der.
    Jeg har prøvet at tørre tomater. De blev med møje og besvær og et uhyggeligt strømforbrug næsten lige så gode som de købte.
    Men frugtlæder kan man da vist ikke købe....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må godt nok have taget lamg tid at tørre tomaterne hele. Du kan nemt lave frugtlæder af tomater. Frugtlæder kan man ikke købe, men jeg vil nok sammenligne det lidt med feks figenpålæg. Bare tyndere og sejere. Nr man spiser det, føles det næsten som at spise lakridsbånd.

      Slet
    2. Uh nej, de var ikke hele. Det var halverede sherrytomater....

      Forresten: du siger bare til med den gamle opskrift. Vi har da knækket koder sammen før ;-)

      Slet
    3. Tak skal du have Ellen. Det er hovedet det er galt med, for mønsteret er beskrevet så fint pind for pind, men smutter der en maske el.lign. for mig, kan jeg ikke finde ud af at komme tilbage på rette spor. Ganske enkelt mønster på bærestykket over 21 pinde og i denne ombæring, er jeg nået til pind 12 :))
      Håber det lykkes, men så skal jeg vist ikke føjte så meget ude med sankekurven. Mange kilometer på gåben gør træt.

      Slet
  3. Håber du får held til at få lavet trøjen,måske af dit eget garn?
    Frugt læder har jeg heller aldrig hørt om,men det lyder lækkert.Spændende på om det sidste hold bliver stærkt;0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det sidste hold læder, lev stærkt, som ønsket g smager dejligt. Ingefær bruger jeg en del af i mange ting, da jeg lider af ømme led.

      Slet
  4. Jeg håber godt nok det kommer til at lykkes for dig med trøjen denne gang. Ellers er det vist bare ikke nu den skal strikkes.
    Din sunde slik variant har jeg aldrig hørt om før. Men jeg tænker det er lidt i stil med frugt stænger, tager jeg helt fejl??

    SvarSlet
    Svar
    1. :) Ikke helt som frugt stænger, men næsten og lidt som figenpålæg og dog ikke. Meget tyndere og mere sejt at spise. En rigtig god erstatning for slik, hvis lækkersulten dukker op

      Slet

Uhhhh, hvor det luner.
Helt ud i tæerne, når du smider en kommentar.
Tak fra hjertet